I biffen

Det var tæt på. Så havde det været første gang jeg var helt alene i biffen. Men vi var fem. i den største sal. Jeg så “Notes on a scandal”. Proffessionsskade ((Flocks stavekontrol foreslår at jeg i stedet skriver depressionsskygge. Hvor tit har man sådan en?)) gør nok at jeg altid har lidt interesse i film som “Lærerinden”, “187”, “Drømmen”, “Det forsømte forår” og nu denne. Og mere bliver der ikke sagt, fordi Erlas nye celloid klub skal ind og se den på onsdag. Men det var godt at være i biffen. Og Erla fik den aleneaften hun havde planlagt, når nu bandet er udsat til på mandag…
Detaljerne omkring LinuxForum 07 er ved at falde på plads, og jeg skal være med til at åbne konferencen begge dage og derudover tilsætte lidt couleur hist og pist i løbet af dagene. Og så er der en stand med kvindelige linuxbrugere der sukker at jeg er så tilpas sexet på videoen, at de mente jeg nok kunne bidrage med noget i deres stand. Det skal nok blive sjove tider.
De følgende dage er der Winter Lights Festival, så i morgen skal vi ud og ose rundt i Reykjavík og lade os betage af byens tilbud…

Vi ses snart, Kim.

- Ingen kommentarer til I biffen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Discover more from emtekaer.dk

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading