Jeg er så pisse irriteret lige for tiden. De sidste 3 dage, har jeg lige været ved at koge over hele tiden. Har selvfølgelig holdt mig i skindet på arbejdet men når jeg så kommer ud derfra vælter det over mig.
Måske er det bare hormoner. Måske ikke.
Jeg er så irriteret over uvisheden, ja ja ja ja, som vi selv har skabt. Jeg ved ikke noget omkring efteråret endnu og kan ikke få det at vide før i maj. Og der er langt til maj. Kan ikke vente. Og jo. Tålmodighed er en dyd, og der er intet at gøre ved det og lev i nuet og pis mig i øret. Det hjælper ikke – jeg er irriteret.
Og vi ved ikke hvor vi bor om et år. Med tre børn. Vi ved ikke hvor vi vil slå os ned og vi ved ikke hvordan vi tager beslutningen. Og hvorfor vente. Og hvorfor ikke vente. Pis. Jep alt det der er væltet over mig lige nu og jeg har lyst til et godt kursus eller en weekend i udlandet med Kim. Et break. Men måske trænger jeg allermest til et break fra mig selv. Og ja jeg ved at jeg tænker for meget så alle velmenende kommentar om at være positiv og bla bla bla jeg kender alle argumenter. Så…
Nåh, men drengene er dejlige, legede sammen på legepladsen i børnehaven da jeg havde hentet dem. Og slåsede selvfølgelig også. Eleverne nyder at lave skuespil og hygger sig uden at spørge om de må gå noget tidligere. Og vi bliver bedre og bedre til dans.
Så, hvis denne irritation forsvinder snart, er det hele ikke så slemt… vel? puha!
Erla
…blogbogstaver fra det sydfynske