Stener Tirsdag

Óliver har hostet sig selv fuldstændig hæs i nat, så jeg er hjemme med ham, og vi tager til lægen om lidt. Den stakkels unge har kun hæs hvisken tilbage, selvom det dog lykkedes ham at råbe af mig én gang, hvilket han selv så ud til at være meget overrasket over. Så ret roligt på hjemmefronten idag. Efter jeg nu har fået ‘top-of-line’ lyd udstyr, nemlig min Sansa e280 og GradoLabs sr-60 øretelefoner/høretelefoner/hovedtelefoner (Hvad fanden hedder det?), så er jeg begyndt at rippe hele vores cd-samling over til MP3. Fint “pisse-koldt-og-mørkt-udenfor” projekt. Samlingen ender nok på ca. 130 gb musik. Uha uha. Jeg bruger CDex og ripper i mp3 (VBR-NEW, Quality 0, ingen on-the-fly og min. 224-320 kbit). Smart at netforbindelse autonavngiver hele skidtet. Nå, nu står Óliver og ringer til nogen på telefonen, vi må videre i programmet…

PS: Vores kamera kommer snart hjem igen efter reperation, så jeg glæder mig til at smide nogle nye videoer op…

Ses pludselig, Kim.

- Ingen kommentarer til Stener Tirsdag

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *