Bootcamp

Det var som sædvanlig ikke noget med cirkulærer, tilmelding og ligende. Beskeden var at troppe op med sko og shorts kl 20:30, torsdag aften. Og være med til volley. I kælderen under den regnvåde betonskole, fandt jeg Harald og kompagni, og da jeg nu havde lært lidt af den islandske sociale kode, så vidste jeg at det var op til gæsten at introducere sig – og ikke op til værterne at hilse den nyankomne velkommen. Med fåmælte nik og eksotiske islandske navne blev der givet hånd. Vi var allesammen lidt tideligt på den, men det lod til at det var med vilje, for med afmålte skridt begav flokken sig mod det sparsomt indrettede motionsrum, og begyndte at løfte vægte i en blanding af stilhed og henkastede bemærkninger om nytårsftenens eftervirkninger. Jeg bliver nødt til at sætte vægten ned på min maskine. Hvornår var jeg egentlig sidst i et motionsrum? Gør jeg det rigtigt? Efter 10 minutter er opvarmningen færdig.
Hallen lugter som altid af sur sved, og da teenagerne endelig er færdige med indendørs fodbold, begiver de sig mod baderummet, hvor et par af dem genkender mig fra min tid som ansat i klubben. Og for nogens vedkommende ser det ud som om jeg lige har indsneget mig på helligt territorium eller opdaget deres hemmelige lidenskab. Øjne bliver vendt bort. Træningen begynder. Da Harald er styrmand for volleyholdet, indvilliger han i at træne med den lille, nye, unge dansker. Bakkerslag og fingerslag til at starte med. 7 minutter efter kommer den første smash. Lige i brystet. Jeg griner forfjamsket, og bander indvendigt over at jeg ikke tog den. Vi spiller lidt videre, og jeg gør gengæld. Smasher. Harald tager den med lethed, og smasher igen. I brystet. Jeg bander, og ser mine røde arme. Sådan fortsætter det i 10 minutter.
Så går kampen igang. Der er tre volleybaner. På de to af dem spiller pigerne på 15-25 år. De spiller volley som jeg kender det. Zone og faste pladser. På min bane står der nu 11 andre islandske mænd, i alderen 25-45 år. Det her er deres friaften. Væk fra konerne og børnene. Det her er hellig og højt prioriteret tid. Og de spiller fremløbsvolley. Hver gang jeg har set på fremløbsvolley derhjemme, så har jeg aldrig forstået spillet. Efter det første sæt går det op for mig at jeg bliver lorten, den spiller som skifter mellem holdene, fordi det er jo ikke sjovt at tabe, bare fordi der er en ny på holdet. Tålmodigheden bliver sat på en prøve, og for flere af dem er det næsten mere end de kan klare. På et tidspunkt misser jeg et åbenlyst positionsskift efter en boldovergang og jeg indrømmer højt og tydeligt “Fuck, det der var sku’ da min”. Hvorefter den karseklippede, skægstubbede modspillende mand i blå wifebeater højt råber “Lige præcis!” på islandsk. Min hjerne er ved at brænde sammen i forsøget på at forstå spillet, selve logikken bag fremløbsvolley. Men der er ingen. Det handler om én enkelt fast plads som man så er bedst til. Og nemmere bliver det ikke af at spillerne er højere, bedre og mere sammenspillede end mig og at hver hold spiller med sit positionssytem efter serv. Vi spiller i 90 minutter. Jeg er fuldstændig færdig.
Stilheden i baderummet er næsten til at tage at føle på. Jeg skynder mig at gå i bad og få tøj på. Får næsten taget mod til mig for at spørge om det er samme tid, samme sted næste uge. Men jeg dropper det. Istedet er jeg den første ude fra omklædningen, og siger tak for idag. Der lyder ingen svar igen.

- 5 kommentarer til Bootcamp

5 Replies to “Bootcamp”

  1. Hey boy

    OK, deroppe i nordatlanten gider gutterne åbenbart ikke det der med rundkredspædagogik og at sige “synd” mens man indvendigt tænker “fjols”. Men for fanden. Bare hold ved og bliv sejg til arktisk fremløbsvolley, så tjener du også håneretten over den næste splejs der vover sig ind ad døren – og det er slet ikke at foragte.

  2. Allrigt. Den er feset ind. Jeg tager ud og får tæsk igen på torsdag. Tak for de mange skulderklap. Glæder mig trods alt også til at få håneret. Jeg må finde et sted på nettet med videoer af fremløbsvolley og studere lidt…

Skriv et svar til Jeppe Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *