Afski afsted

Så blev der åbnet for halvdelen af fjeldet. Nu tager jeg mig lige sammen og bliver toptunet fresh, og så pakker jeg mig selv og en god madpakke og tager på ski i morgen i 8 timer. I strålende solskin. 35 km fra Reykjavík. Mmmmh. Og lige netop i dag har jeg købt et cirkulært polfilter til vores kamera, så udendørs solskins billeder bliver lækre og genskin fra vandoverflader, sne og vinduer forsvinder. Det bliver en fin søndag. Erla er ude at pleje sine gamle kommunist venner, eller det vil sige det parti hun var med til at starte heroppe holder en reception, og da jeg tilbød at komme med og spille guitar, ryge hash og råbe “Spis fisk!” så mente hun det var bedre hvis jeg plejede min åh-så syge hals. Ungerne er taget til Akraness, så i aften tager vi over til fest hos ham den sjove fætter med den store jeep og de store højttalere og siger tillykke med eksamen og noget. Og tror jeg måske at jeg i stedet for de daglige 8 panodiler prøver lidt god whiskey. Ikke for meget, jeg ved det godt. Jeg skal jo ud at køre i bjergene i morgen tidlig. Alle de svære prioriteringer voksenlivet byder på. Ak, ak.

Uden Pol-Filter:

Med Pol-Filter:


PS: Flock browseren understøtter nu også youtube og er baseret på Firefox 2 koden (Jep, det der med dansk stavekontrol på alle netsider og gmail-plugin), så hvis du blogger (eller opdaterer hjemmesider for Frederiksberg kommune via en browser), bruger flickr og youtube så er den det eneste rigtige valg. Den er for svedig.

- Ingen kommentarer til Afski afsted

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *