Minerva-fokusering eller selvudvikling?
Og hvem ville læse den? Det er ikke sikkert at han ville have tid til at skrive – og endnu mindre sikkert at han ville have noget at skrive om. Hvis man ser det fra et statistisk læsertals sysnpunkt, så ville en blog fra Sisyfos være en dårlig idé. Men ser man det fra hans side, så kunne det være at netop en blog ville være det sted hvor han kunne få en pause fra sit stenrulleri og der hvor han måske kunne reflelktere lidt over om det nu var så nødvendigt at få den sten op ad bakken. Og så er spørgsmålet bare – hvem er bloggen for? For de besøgende på hjemmesiden, eller for ens egen skyld som en elektrnisk slægtsbog? Skriver man blog for at blive feteret og tjene penge, så skulle man måske nok få sit hovede undersøgt, for det sker ikke.
Blog eller hjemmeside?
Vi kender masser af mennesker i Danmark som vi får ringet alt for lidt til. Og hvor ville det dog være rart hvis man i de små hverdagspauser lige kunne smutte ind og læse lidt nyt på deres blog. Men det er kun et begrænset udvalg af vores venner og familie der gider lave en blog. Og for andre af dem lader det til at hverdagens overskydende damp bliver lukket ud på emtekaer.dk – hvilket er fedt. Men for dem der er online med en hjemmeside, så er det ikke blog-formen der præger billedet. Ulfkoch.dk, fisseridderne.dk, diletant.dk
Troels´drenegrøvshjemmeside er jo i sin grundtanke community baseret omkring et gymnasievenskab, men det er ikke hele flokkens facetter der kommer til udtryk. Hvilket jeg synes er synd. Og man kan måske diskutere hvor dynamisk og fremadrettet et firma virker, hvis dets indhold kun bliver opdateret en til to gange om året. Blogplatformen, som allerede har flere år på bagen, er efterhånden så lettilgængelig at det undrer mig at ikke flere blogger om deres liv online. Og hvordan kan det nu være?
Frygten for blogs
Jeppe smed engang et link til Kommunikationsforum hvor følgende udsagn om blogging blev sagt:
Blogging er nørdernes hævn. Sagen er, at de fleste blogs er egocentriske kedsommeligheder. Talentløst skrevet. Hverken kort nok eller langt nok. Hverken eftertænksomt og ærligt nok som en afslørende dagbog eller nysgerrigt nok på omverdenen til at være en god artikel. Resultatet bliver små tekster, som sjældent kommer ud over skærmen men til gengæld altid ud med Google.
Kort sagt. Ingen bliver gode skribenter, fordi de har oprettet en blog. Alle gode skribenter skærer gennem alle medier altid. Blog off.
Hvortil følgende kommentar blev sendt:
Nørdernes hævn?
Efter at have blogget i nogle år er min opfattelse ellers at de fleste bloggere er anti-nørder som ikke gider teknologi og bare vil skrive – er det ikke det fantastiske? (Og hvad med statistikken der siger der findes flere kvindelige bloggere end mandlige?)
Det første udsagn er måske netop det som stopper de fleste før de tør gøre forsøget. Men hvis folk har lyst til at læse noget der er langt og eftertænksomt, så går de på bibilioteket og låner Kafka – hvem gider at læse lange tekster på en skærm? Og hvis folk vil læse artikler, så tager de en Urban i bussen eller køber sig en omgang weekendavisen. Så frygten for ikke at virke interessant er en frygt man skal mane i jorden. Jeg vil læse noget om jeres liv og levned, blive inspireret af jeres valg og se billeder fra jeres rejser. Og det er der ingen andre end jer selv der kan levere. Og grunden til at jeg selv blogger, er også fordi det allerede nu er sjovt at gå tilbage i arkiverne og se vores indlæg omkring f.eks. Ólivers første måneder
, billeder fra vores berlin tur og så har jeg måske nok en naiv tanke om at vores børn ville synes det var sjovt at gå tilbage i tiden og læse om deres barndom om 10-15 år. Så hvordan får jeg så flere til at hoppe med på vognen, så jeg ikke kun skal skrive blog, men også begynde at læse lidt flere?
Vil du læse www.anne1876.blogspot.com eller www.anne.linnet.dk?
Domænenavne betyder en del for graden af personlighed ved en blog. Og måske er det også derfor at knap så mange af vennerne blogger. De synes det er for tyndt med et generisk blogspot.com domæne, som man ikke kan huske, og som folk ikke lader sig imponere af. Og så igen. Martin Ersted har 7 forskellige blogs
…At bringe mennesker tættere sammen, samtidig med fremmelsen af individet ved at tilbyde fremragende, alsidige og brugervenlige kommunikationsværktøjer.
Er du snart færdig, Kim?
Ja, jeg er færdig nu. Jeg tror jeg har sagt min pointe. men hvis du har et enten linnet eller emtekaer efternavn, så ville jeg da gerne høre om du overhovedet kunne finde på at blogge hvis du fik muligheden på linnet.dk eller emtekaer.dk.
Udover at jeg savner nyt fra danmark, så blev hele denne her falballade også skrevet fordi jeg fik min årsfaktura fra min webhost
For at tydeliggøre pointen, så skriver jeg lige en kommentar til mit eget indlæg. Hele det ovenstående fokus, og statistikken vedrørende Kims andel af poster på hjemmesiden er jo også et symtom på lige præcis hvor godt det går med den sociale del af Kims liv på Island. Det er ikke just værd at skrive hjem om. Jeg brygger øl med Matti. Og det er så det. Ellers er der ikke noget. Alle andre mennesker jeg har noget sammen med er enten på grund af familie relationer, børn eller arbejde. Det er slut med at se fodbold i kolonihaven hos Mads, mødes over en J og et spil settlers hos Hans, sætte sig i sofaen og høre gamle danske vinyler med Mikkel eller lave action dag med de forrykte. Og det er ikke godt i længden. Kan man ændre på det? Nej, ikke foreløbig. For islændingene på min alder er jeg stadig den flinke udlænding, som man dog skal tage sig lidt sammen for at tale med, da det ikke foregår på islandsk – og som man derfor ikke orker at ringe til udenfor arbejdstiden (jeg føler det på samme måde – ville have det lidt akavet med de fleste af dem jeg har mødt heroppe hvis det var udenfor de normale rammer). Desuden er der den store væsensforskel på danskere og islædninge at de unge faktisk er relativt travle hele tiden, enten med åndssvagt meget arbejde eller en kone, børn og karriere for dem der er over 30. Og så er der jo altså ikke nogen islændinge (Okay, måske fættter Gunnar) der har samme grad af tosse-gen som langtudeklubben eller ø-lejr fætrene derhjemme.
Men hvad, julen er jo højtid for hjemve for udlandsdanskere, så jeg kan spendere min jul i cyberspace med selvterapi på emtekaer.dk og så ellers gå alene i biffen og vræle ned i mine popcorn. Suk. Savner jer lidt rigeligt, alle I derhjemme. Glæder mig til vi ses. Pis.
Kære Kim
Et lille svar fra en trofast læser af emtekaer.dk. Lad mig starte med at sige, at jeg nyder at læse om jeres liv på Island. Når jeg ellers sidder foran en tændt computer kigger jeg altid lige forbi. Bloggen bidrager helt klart til, at vi kommer tættere på hinanden – eller at VI i hvert fald kommer tættere på JER. Kendskab til hverdagens tildragelser gør det lettere at tale om de store ting, når man endelig taler – eller skriver.
Men det betyder ikke, at det at blogge nødvendigvis er noget for mig. Hvorfor? Et lille eksempel:
Jeg snakkede med en fyr om hvorfor hans blog efterhånden kun havde ekstremt overfladiske, korte indlæg, og det viste sig at han for nylig havde slået op med sin kæreste gennem en del år. Ex’en fulgte nu med i hans liv på bloggen, og han havde ikke lyst til at delagtiggøre hende i sit nye liv med ny kæreste. Han havde altså opdaget, at der var én specifik læser, han gerne ville undvære. Og sådan er det jo med blogs: Du sætter dit mærke på verden, fortæller alle ”Dette er mig!”, men i samme bevægelse udsætter du dig for fri fortolkning fra potentielt set hvem-som-helst. Ex’en er måske en åbenlys uønsket læser, men hvad med din chef? Din sagsbehandler?
Jeg læser blogs fra dem jeg har en relation til – hvor svag den end er. Jeg læser jeres af venskab og kærlighed, men jeg læser mange andre af gemen nysgerrighed og ren voyeurisme. Af de samme årsager som jeg ville gå til gammel-elev-fest med en folkeskoleklasse, jeg ikke brød mig om.
Ligesom andre åbne former for kommunikation på nettet, har det en enorm værdi som forum for erfaringsudveksling, refleksion, kontakt. Har så sandelig selv været med til at indføje et blogmodul på en af de hjemmesider, jeg administrerer. Men – selv er jeg for blufærdig.
Stort knus (også mens andre ser det) og gode tanker langvejs fra – Anna
Jeg ville ikke bruge den blog. Det må jeg ikke. Det er en ordre fra dem der har sendt mig: “der skal til enhver tid være så få jordboer som muligt, der kender til din eksistens!”. Sorry. God jul.
Hvad sker der – er der max-længde på kommentarer???
DEL 1
HAHa…
Kim for satan knægt…
Først og fremmest er det fedt med jeres blog – rart at følge med i dit liv, men gør det en kende federe at have været hos jer fysisk.
Og så er jeg imponeret over din enorme tid på det net – men then again: http://politiken.dk/it/article216097.ece
Blogging og brug af denne er vel forskellig fra fra folk til folk.
Personligt har jeg svært ved at finde rundt på een stor side – eller går i hvertfald kold hvis jeg ikke får det fragmenteret op i mindre bidder.
Forskellige interesser i hver sin del – se det passer mig godt.
Nu er blogging jo samtidig en public vidensdeling.
Jeg synes ikke en der måske kan bidrage til viden om min båd, har brug for at få del i andre dele af min færden. Hvilket han/hun ville gøre hvis det hele var mixet sammen på een side/ een blog.
Og så er det mest af alt dagbog for mig selv og mine nærmeste, eller for onklerne eks.vis.
Men interessante observationer – man kan jo altid spørge sig selv om vi der blogger lægger os selv under termen: (fortsættes)
hallo
Hallo? Hvad sker der, Martin? Er du der? Hallo? hvis du vil chatte saa brug messenger istedet
🙂
PS. Systemet frasorterer alt med mere end et link, og alt hvad der indeholder ordene:
85.255
online
buy
drugs
drug
casino
craps
online…
free
cam
cams
poker
Saa hold dig indenfor rammerne knaegt!
Blog streaking:
Du afslører hemmeligheder eller personlige informationer online, som for alles skyld burde være holdt under lås og slå.
-I værste tilfælde bliver ramt af, Cyberchondria:
Hovedpine og udslæt på samme tid? Et hurtigt opslag på internet og du har overbevist dig selv om, at det er kræft.
-Egosurfing:
Når »tjekker lige« bliver en afhængighed.
-Infornography:
Din appetit på information er ikke længere sund; du er blevet afhængig af, at finde og dele alt mellem himmel og jord på nettet.
-You Tube narcissism:
Selv ikke din nærmeste familie gider se flere timers video fra din sidste ferie.
Eller klassikeren som alle potentielle dates, godtfolk og fremtidige kollegaer bliver udsat for:
-Google-stalking:
At snuse rundt online efter nyt om gamle venner, kolleger eller din første date.
-Så er der dem der tror at Madonna selv MySpacer, når der istedet er tale om: MySpace impersonation:
Mange har en anden identitet online end deres virkelige jeg, men nogen går så langt, at de overtager en kendt persons identitet.
-De helt håbløse projektmennesker kan give udfaldet: Powerpointlessness:
Du har set lidt for mange præsentationer.
-Og udfaldet af at eks.vis den bådinteresserede også kom ind i mine mere private gemakker:
Photolurking:
Du bladrer gennem et album med billeder af en person du aldrig har mødt.
-Og denne, der vel ikke er meget værre end hvis det var British Encyclopædi: Wikipediholism
Overdreven afhængighed af et bestemt onlineleksikon (hvilket iøvrigt i flere undersøgelser har vist sig mere korrekt end førnævnte encyclopædi, ved kun at have ca 500 mod ca 900 fejl).
Nå!
Tusind tak for ringet – håber at nå at fange dig på telefonen inden jul – har du fået en mobil? Og hvad er nummeret?
Hvis ikke – så nyd julen med din dejlige familie,
KH
Blogger (in spe?)
Martin
hallo – hvad sker der for Echelon… Må jeg nu ikke skrive online på et blog-forum – kom ind i kampen knægt 😉
kommentarpost 8 er iøvrigt 2. del af post nr. 5…
bomber, afghanistan, irak, doping, oline, ex, osv