Jeg fatter ikke at det skal være så vidunderligt svært at pakke noget tredimensionelt ind i noget todimensionelt. Mine julegaver ligner noget Kaptajn Klo har moret sig med i en brandert. “Se, skat, den her har jeg selv pakket ind!” – “…ja, det kan jeg godt se, Kim”. Det er selvfölgelig lettere end at pakke planer ind i punkter eller tiden ind i kuber, men jeg er snart 30 år. Jeg burde være bedre til det.
Men nu er alle gaver köbt og pakket ind, Inga og Solveig er kommet hjem fra Sverige og Danmark og så kan lille Máni og Óliver snart få udlöst spændingen. Máni er vist decideret træt af at vente, så må vi bare håbe at gaverne og aftenen lever op til forventningerne. I aften sidder jeg på et tomt fritidshjem og pakker mine egne gaver ind – skulle lige arbejde de timer af jeg skyldte fra för jeg sagde op…
…blogbogstaver fra det sydfynske