Midt i min juleblues besluttede jeg mig for at gå alene i biffen. Som den halvfede neurotiker, Bridget Jones, men istedet for at se borte med blæsten, så skulle Kim da ind og se Saw III. Den islandske fætter Raggi beskrev film triologien Saw som værende Porno for psykopater, og jeg giver ham ret. Mit sæde var ikke stort nok til at jeg kunne krybe så langt ned i det som jeg ønskede og jeg så kun filmen med mono lyd, da jeg konstant havde en finger i øret og halvt lukkede øjne. Den var dybt forfærdelig. Er du gal hvor en omgang blod, gore og indvolde. Så jeg fik mig rykket mig lidt ud af juleelendigheden, og fik brugt en aften på at tænke over noget ganske andet end emtekaer.dk’s fremtid, den dårlige julesamvittighed som far og almen livslede på grund af manglende interessefællesskaber. Godt på sin helt egen særegne måde.
Filmen gjorde så også at jeg kom hjem kl. 00:30, og lige skulle bruge en halv time på at dysse overfriske Erla lidt ned (hun havde jo ikke haft nogen at snakke med hele aftenen), så vi kunne sove. Lidt for sent at se dyner, fordi jeg er eksamensvagt idag fra kl. 8 til 9:30. Og den obligatoriske cowboykaffe blev heller ikke drukket imorges, da jeg tænkte at jeg bare ville løbe hjem iseng igen kl. 9:30, men det viser sig at vi gudhjælpemig skal i Kirke og have julebal og hvad ved jeg med skolen. Overvejer lidt om jeg skal spille den uvidende dansker og sige at “Det vidste jeg sørme ikke noget om….” På den anden side stod Sigrun så lige der med julelys i sine øjne og fortalte om fakler, og hvordan de store hentede de små og om at det ikke handlede om Jesus men om at være sammen. Amen.
Jeg snork sov jo altsaa…… du vækkede mig 🙂