Kim har endelig fundet en bog han gider læse – det er super… så han ligger på sofaen, med sin nyblandede mix af appelsinvand og maltøl.
Vi har tændt vores levende lys på vores træ, sagt wauaww og danset og sunget, efterfulgt af åbning af 3 gaver til hver trold, altså de små. De var meget glade for at danse, synge og også det de fik pakket op. Så det var vores lillejuleaften i familien ingvarsdottir/Linnet. Dejligt.
Lige nu laver vi risengrød, for at kunne lave risalamande i morgen. Spændende.
Jeg har ikke så ondt i maven mere, men har fået ondt i noget andet der ligger under maven i stedet for og skal nok undersøges nærmere. Gider ikke ringe til lægen, men burde gøre det. Jeg fejler et eller andet og burde finde ud af hvad, inden det bliver værre.
Vi var til fødselsdag i dag, min farmor fyldte 95 år 🙂 Det er altså godt gået.
Máni er lige over ved afi og amma, sammen med Sólveig og Georg, for at pynte deres juletræ og vores, da det er der vi skal fejre i morgen. Jeg har lige ringet og spurgt om han ikke snart kom hjem, så var han på vej til at tage jakke og hue på, men skyndte sig overhovedet ikke. Lavede lidt gymnastik og sådan lidt overspringshandlinger…. gad nok ikke hjem i seng. Men i morgen kommer den sidste julmand, så sove det må mand.
Óliver har nydt at være “alene” hjemme imens, har danset rundt, spillet blokfløjte (til mor og fars fornøjelse) og nusset som han kan og er god til. Han er stadig en lille glad fest abe, som elsker at danse og synge. Han har lært nogle islandske julesange med bevægelser til og det er sååååå sødt når han synger dem.
I morgen, skal vi lidt rundt med julegaver og så over til amma og afi og spise, danse, synge, hygge og åbne gaver. Glædelig jul til jer allesammen.
kh. Erla
- 1 kommentar til Lillejuleaften – status
Hyg Jer!
Vi har været til kirkehygge her i Vanløse, alle fik et stearinlys…
Kh
B-far