Venskab

Sidder lige og læser i Politiken Weekly, som jeg fik et halvt års abbonnement på i julegave af Erla. Godt at kunne følge lidt med i de hjemlige skærmydsler. Og af alt det jeg nu har læst, synes jeg egentlig bare at Klaus Rifbjergs digt til venskabet, i anledning af sin 75 års fødselsdag er værd at citere… Fordi det rammer meget godt, og fordi jeg jo for fanden savner vennerne derhjemme.

Et glas vand

Ræk hånden frem og lad
mig skænke dig et godt glas vand
helt gennemsigtigt klart og fint
helt køligt friskt og ligetil
det er til dig, min ven
ræk hånden frem.

Ræk hånden frem og lån
mig dine sanser
luk op for alt hvad du har glemt
og se det strømmer frem
som vand fra hanen
du blir svimmel og på samme tid
helt klar
ræk hånden frem

for sådan var det jo engang
så smukt og enkelt
køligt friskt og ligetil
med appetitten som et hanegal
og alle muskler smurt
og hår på hovedet.

Ræk hånden frem og lad mig
trykke den
for der er venskab nok og
visse ting er stadig meget enkle:
at kunne huske
at kunne se hvad der er op og ned
at være glad og vred.

Ræk hånden frem
du får et godt glas vand.

– Klaus Rifbjerg

- Ingen kommentarer til Venskab