Systemkritik

Sad på et kursus igår. Og nu ved jeg godt jeg efterhånden lyder som en gammel syerske fra en strukturomlagt tekstilfabrik i Herning, men det var altså topmålet af guddommeligt tidsspilde. Jeg er sikker på nogen af de ting hun sagde var fine nok. Men man uddeler da ikke 85 slides på print, viser dem på storskærm i Times New Roman og læser dem op – i tre timer? Det gør man da ikke. Altså, helt ærligt. Det er sku’ da dybt ulovligt – medmindre man selvfølgelig er til grundkursus i dagligdagsterrorisme eller til årsmøde for anonyme powerpoint fetischister. Nå. Anyway. En af de ting der blev sagt var at jeg ikke må spørge børnene om hvad de har lavet i weekenden. Jeg må ikke tale om tro. Jeg må ikke tale om politik. Jeg må ikke udtrykke personlige holdninger. Hvorefter de viste den burka som kvindelige medarbejdere forventes at gå med fra imorgen. Spøg til side… Hvad sker der? Er Island ikke kommet videre siden de skrev sagaerne? Hvad er de bange for? Ja, okay indoktrinering, jeg kender godt ordet – men det er da en svaghed som voksen ikke at tage stilling og klart vise hvor man står – også overfor børn. Jo, men Kim, børn på 6-9 år anser jo dig som noget nær en gud, og hvis gud han mener at Præsidenten burde være gartner istedet, så kunne de jo komme til at mene det samme. Altså hvis jeg begynder at tale om politik med de 6-9 årige, så går der ikke særlig lang tid før de spørger om vi ikke hellere skal lege med lego. Men noget helt andet – hvad er det der med at jeg ikke må soørge dem om hvad de har lavet i weekenden? Jeg kan ikke rigtig se nogen argumenter der vejer for den regel. Det kan da godt være at barnet kommer til at fortælle at han har set video i 16 timer og derefter var med moster Karen til bingo-træf, hvor de voskne drak vin. Men de oplysninegr er måske med til at give mig mulighed for at give en mere fyldestgørende og forstående omsorg overfor det kære barn, når det får nervøse trækninger af navnet Ole og har firkantede øjne. Reglen klinger lidt i samme skingre tone som Dansk Folkeparti’s nyeste kampagne “Meld din lærer”

Skab frihed til selv at vælge dine holdninger. Klag over din lærer!

Har du prøvet at blive indoktrineret af din lærer? Synes du også det er for dårligt?

Her på sitet kan du melde din lærer. Men nøjes ikke kun med at melde din lærer – Klag! Du har ret til selv at vælge hvad du vil mene, det skal ingen lærere bestemme.

som jo er fuldstændig ude i hampen. DF er jo desværre et regeringsparti som måske ikke har fulgt med i debatten om den autentiske lærer, den levende lærer – læreren der engagerer sig, viser sine holdninger og som tør diskutere dem. En kampagne som dres er jo faktisk i direkte strid med de danske lærerers offentliggjorte professionsideal
Det er da altid noget at SF’ ungdom har startet kampagnen Tag-Stilling som modvægt.

Under parolen ”Tag Stilling – og vis den!” kalder SF Ungdom til kamp for et samfund med en levende debat, hvor unge skaber deres holdning til samfundet gennem diskussioner, brydning af holdninger og selvstændig tænkning. Og vi tager skarpt afstand fra Dansk Folkepartis Ungdoms hetz mod de danske lærere.

Det er et samfund på farlig kurs, hvor man skal mistænkeliggøres og udstilles, hvis man har en holdning til, hvordan man vil leve og hvordan man ønsker samfundet indrettet. Vi har brug for et samfund uden sofa-vælgere, et samfund, hvor alle deltager aktivt i debatten om udformning af rammerne for deres liv.

Det tydeligt at se at Island altid har været til højre for midten, rent politisk. At jeg får mundkurv på, på mit første obligatoriske kursus – og at det er en del af den officielle og vedtagne politik – synes jeg virker bondsk og angst. Ikke en del af et udadvendt og moderne samfund…

Og ellers så afleverede jeg den kære Máni idag. Da han var lidt trykket over at komme idag, så ville jeg lige hænge lidt og sætte ham igang med at lege med dyrene. Hvorefter jeg blev sendt hjem af pædagogerne med et “Nå, Máni, skal du ikke give far lov til at gå hjem?” For det første giver den bemærkning jo Máni en uforskyldt skyldfølelse, plus at det giver Máni et ansvar for at udføre en handlig han ikke har lyst til. Det synes jeg ikke var så skide gennemtænkt. Og det var altså efter 2 minutter. Deres system med at børnene skal tage deres eget navn på en seddel og så hænge den på den aktivitet de har lyst til er måske meget god – nu da de ikke har børnehaveklasse heroppe, er de måske nødt til at starte lidt tidligere med genkendelsen af bogstaver osv. Ja, ja, Island. Jeg har allerede rost dig for flere ting – men du får det skam også at vide når du fejler. Nu vil jeg køre ned og hente min første løn, se lidt på nogen gallerier og så købe ind. Sjaumst.