Vi er faldet over følgende input…

Følgende udklip, links og vederstyggeligheder er nogen af de ting som er røget igennem modemmet på det sidste…

Jeg fandt vej over den i går, men jeg var selvfølgelig også kun stiv…

og forresten Kim, er du i live og kommet vel over?
-du skriver kun om it-nørderi, hvad med livet?

-Hranz

Livet. Se, det er jo et af de små ubetydeligheder. Næsten ikke værd at beskæftige sig med. Men nu da du har dristet dig til at stille et så petitesse-værdigt spørgsmål, så må jeg vel hellere svare. Lad os blot dele det op i fragmenter:

Kim, har du to ben, to arme og er din familie rask og sund?
Vi er her igang med laveste fællesnævner, men selv den er vel ikke ubetydelig. Og jeg er endda så heldig at kunne svare ja til det hele. Så indtil videre går det godt med livet…

Kim, deltager du i betydningsfulde aktiviteter der gør dig glad?
Ja, det gør jeg. Men grundlaget for betydningsfuldheden er vel relativ. Betydningsfuld for hvem? For min faglige stolthed? For mine børn? For mit kreative selvværd? At fodre ænder i solskin med ungerne er hyggeligt. At lave vikinge-sværd og dragter for 22 unger er fedt. At gå på tur med konen op i en varm kilde i aftensolen er lykkeligt. Planlægning af meningsfulde aktiviteter for teenagere er udfordrende. At forfine og opbygge emtekaer.dk er tilfredsstillende – ja, det er it-nørderi, men ligesom hver fugl synger med sit næb, så finder jeg også filatelister skræmmende; ergo er it-nørderi godt for nogen, men ikke for alle. Så, også her, går det godt med livet.

Kim, er du glad?
Se, nu nærmer vi os de rigtig små ting. Glad. (Happiness is an emotional or affective state that feels good or pleasing. Overlapping states or experiences associated with happiness include wellbeing, joy, sexual pleasure, delight, health, safety, contentment and love). I rest my case. Ja, jeg er glad – jeg skal bare blive bedre til at slappe lidt af, og så nyde alle de gode ting. Glemmer indimellem at leve i nuet, og tænker lige lovlig meget over alle de ting man burde gøre og alle de idéer der stadig ikke er blevet udført.

Kim, er du stadig en lige så stor klovn som du var i Danmark til at ringe til folk?
Ja, og det er ikke ligefrem et personligt karaktertræk der gavner integrationen… Men nu imrogen skal jeg til personalefest med alle de unge fra fritidshjem og klubberne i Reykjavik – og det skal nok blive godt. Jeg har tænkt mig at være ædru og så prøve at se om jeg ikke kan få en fornuftig samtale op at stå på islandsk…tale lidt om salsa eller politik.

Kim, er du rigtig rask?
Se, lige netop det får jeg lyst til at besvare med et citat fra Peter Pedal: “du fodre min struds, som æde alle ting, med fuldstændig ufordøjelig truympet, skønt jeg sige og fortælle det være forbudt-forbudt! …” Fuldkommenheden af gak-gak, kan vel, ligesom fuldkommenheden af optimisme (to bøsser der køber en barnevogn), være defineret af at tale med sig selv via skrift i et forum som man selv læser hver dag for at se om der er sket noget nyt…så jo, jeg er lige så rask som jeg altid har været.

…og Hans, da jeg spurgte dig hvordan det gik i København, så svarede du at du havde været på druk med Martin og snart skulle launche jeres hemmelige mobil-projekt overfor DR. Jo, jo Hans, men du taler jo kun om urbant by-fifleri – hvad med livet?

hej Kim

blogs og podcasts – her får de tæsk. Og jeg har sgu heller aldrig kunnet se pointen i de podcasts…

Nå men hvad siger du til det?

kh

Jeppe.

Hm. Her er “nørd, der ikke har noget liv” argumentet fremført, hvorfor enhver der protesterer i kommentaren vil fremstå som en nørd – uden liv og sex skal siges. Og da jeg lige har skrevet at jeg har et godt liv – og undskyld svigerfar – får god sex (vi har kun gjort det to gange; Máni og Óliver), så må jeg jo altså være af en anden støbning. Men forhåbentlig ikke som forfatteren til indlægget. Som iøvrigt er skrevet i en blog. Men okay, hans friskfyrs fremtræden og selvfedme er jo en sikker vej til enten politiken eller DR – og d r jo ikke så ringe. Men ganske rigtig, podcasting er ufedt. Vlogging er derimod ret cool.

Ja det var så meningen at jeg ville oploade dejlige billeder i et dejligt billedgalleri,men jeg kan bare ikke få lortet til at virke.
Så når min Islandske forbindelse en dag læser dette indlæg, så kunne jeg måske få lidt hjælp. suk!

Næ, det kender jeg ikke frankie. Jeg har slet ikke svært ved det. Lige nu roder jeg med flickr, flock og Falbum. Bare fordi jeg kan. Og du kan da se resultatet her.

2005_0114_sommerhus_akraness_0014.JPG

DSCF3187.JPG

DSCF3220.JPG

Altså ikke for at hovere eller noget. Men for dig er support altid gratis. Di griber bare knoglen min ven – nu da jeg er en klovn til det 🙂

Nå, klokken er lolo og jeg skal sove. Imorgen tager vi en lille færge ud til en ø der ligger i bugten ved Reykjavik og spiser vafler og drikker kaffe. Øen har været beboet, haft skole og det hele, men er nu blevet til en lille hyggelig turistattraktion. Vi snakkes ved….

Links for husarerne:

Tine, her er et desigenr link til dig.
Troels, lidt partikler til dig.
Peter Dyreborg, et værktøj til dig. Så kan George W. Bush lære at tale pænt.
Louise, nu kan du følge med i samfundsfag.
Jesper på webmercial.dkså kan du holde dig opdateret
Rasmus Skjoldan, lidt fonte til dig.

Og så til sidst lidt til vejrnegeren…

…alt fundet via firefox’ StumbleUpon plugin…

Og det her glæder jeg mig til:

Den forhenværende frontmand i The Police har vel efterhånden bevist, præcist hvilket unikt musikalsk materiale han er lavet af. Dette må derfor være grunden til, at Sting nu har overskud til at udgive en plade, som ikke umiddelbart har udsigter til at blive endnu en storsælger.

Den 10. oktober udkommer pladen “Songs from the Labyrinth” som er blevet til i samarbejde med lut-spilleren Edin Karamazov fra Sarajevo. Udover sange fra det 16. århundrede indeholder albummet også nye versioner af “Message in a Bottle” og “Fields of Gold”.

Om sit nye album siger Sting:
“Jeg er klar over, at mit album er længere ude end “O Brother Where Art Thou”-soundtracket, men…. hvorfor ikke? Indtil videre har responsen været positivt – folk har sagt: ‘Wow, det her er virkeligt forfriskende’. Måske har pladen hit-potentiale, måske har den ikke.”

- 1 kommentar til Vi er faldet over følgende input…

One Reply to “Vi er faldet over følgende input…”

  1. Ja ja, jeg havde også regnet med at den artikel kunne prikke lidt til selvfølelsen under projekt Kim, og give anledning til et underholdende opstød, og det gjorde den. Nå men heldigvis er din blog både eftertænksom og ærlig, og bliver derfor læst med stor interesse, så den står jo dermed i læ for kritikken om ikke at have de kvaliteter…

    Men for fanden. Gratisaviser. Blogs oprettet af enhver der vil være kendt af verden – fx universitetets rektor. Der er da for meget ligegyldig tekst i verden.

    Keep it up!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Discover more from emtekaer.dk

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading