Så blev det så endelig weekend. Det har været en ret stille uge, en af de uger hvor man bare arbejder og hygger sig med familien bare nyder den frygtede stille lykke. Som jo faktisk er ret lækker i sit væsen når den optræder. Det var også ugen hvor jeg efterhånden fandt ud af at jeg bliver anset som en slags mellemleder for fritidshjemmets ene stue – hvilket lidt er noget fis, da det blot indbefatter at printe mere papir ud. Heroppe er de fuldstændig besat af planer, mål og mødetider – de fleste jobs i Reykjavik har faktisk stempelklokker, så de kan holde styr på deres medarbejdere. Men jeg er sikker på at ungerne synes det er federe at jeg leger og skaber ting med dem, istedet for at udfylde et skema over hvad jeg har tænkt mig at gøre oktober. Man skal jo huske på, kære Anders Fjolserøv, at en højnelse af papirnusseriet, tests og skriftlig evaluering ikke nødvendigvis er en højnelse af niveauet og arbejdsglæden. Well, anyway. Mange kokke fordærver maden, og lige nu er vi flere der ligesom modarbejder hinanden, fordi vi ikke taler samme sprog, officeilt set har forskellige niveauer i stillingsbetegnelse og har forskellig annicitet. Hurra. Men det ordner sig vel henad vejen – men jeg har nok arvet noget fra far Lars i og med at jeg har svært ved at respektere spild af tid og ukonstruktive arbejdsgange, især hvis det kommer fra såkaldte ledere. Men okay – det er jo aldrig problemer, kun udfordringer. Og jobbet er stadig fedt. Og Kim, du må ikke skrive om dit arbejde officielt. Nå. Men så lader jeg være med det.
Idag på arbejdet har vi så fødselsdagsfest for otte af ungerne, så vi fejrer med popcorn, og is – og iaften med teenagerne er der bíókvöld, så der er ren feder-fredag forude. Var ude at køre lidt radiostyret bil med min store dreng igår, det var sku’ ret fedt. Vi svinger meget godt for tiden – og han var også glad for sin nye børneside. Foreløbig har jeg planer om at få set En Soap, Princess og Drømmen på RIFF, alle er nyere danske film, og så se om det kan blive til flere. Og så lurer airwaves jo også forude. Vi snakkes ved – Kim.
Hejsa.
Jeg mødte jo – i elevatoren – en sød lille pige og hendes mor fra 6. sal. Har I set noget til hende?
Bedstefar