Mit liv er for bandet. Hver gang kuglen kommer op at rulle er der endnu en bande. Pauw. Ny retning. Og der er ikke noget at gøre ved det. Og hvis vi bliver i billard-metaforen, så er den gamle værtshus-catchphrase med indgansvinkel=udgangsvinkel måske stadig brugebar. Hvis min indgangsvinkel til at eje bil er at den nok passer sig selv, ja så bliver udgangsvinklen at bilen eksploderer to måneder før den skal sælges. Og hvis min indgangsvinkel til mit første køb af fast ejendom er at gøre det sammen med 8 DAMP-børn, ja så bliver udgangsvinklen at mit første salg af fast ejendom bliver en opvisning i misforståelser og grådighed. Og hvis min indgangsvinkel til at finansiere de første par måneder på Island er danske dagpenge, ja så bliver udgangsvinklen at det med den nuværende regering er en omgang cirkulærerytteri der er så timeforbrugende at det burde være lønnet i sig selv. Christ. For mange bander. Men det er jo fætter bagklog der taler her. Den kedelige og fjerne fætter til fætter Erfaring… Og det røvsyge ved bagklogskab er jo netop det der med at klogskaben altid kommer bagefter. Og hvad kan man bruge det til? Lige så meget som man kan bruge en olieradiator til i en dybfryser. Hvilket vel egentlig er ret meget hvis man selv ligger der. Men ud fra en strømforbrugssynspunkt er det lidt dumt. Så jeg er fucking snart træt af at køre i 5. gear hele tiden. Nu tror jeg liiige vi drosler ned. Tager det slow. Ordner kun lige det der SKAL ordnes – og dropper høfligheds visits og pengeforbrugende planer. Og spiller lidt billard. Og så må problemerne bruge en anden kø at stå i.
PS. Webside nyt:
Nyt galleri: Singapore Gallery 0.1 er installeret nu. Det er ikke det mest fancy galleri i verden (jeg synes fGallery er svedigt, men det kan ikke det der med subgallerier), men på et tidspunkt skal der nok komme lightbox2 og ‘recent-images’ ude i sidebaren. Flock og flickr må vente. Husk nu det der smarte med at man bladrer frem i billederne ved at klikke i højre side af selve billedet!
Ny dato-dims ude til højre: Skriv endelig din egen og din families fødselsdag som kommentar til denne post. Så skal vi nok skrive dem ind i systemet. Og bryllupsdatoer og lignende.
Ny Online dims ude til højre. Så kan du se om Kim er til at ny på messenger og Skype. Og by the way, så beholder vi vores nuværende fastnet nummer når vi tager til Island. Det betyder nemlig at vi kan ringe til danskere som om vi boede i danmark – og I kan ringe til os som om vi boede i Danmark – da det er VoIP. Men I kan også bare se at få installeret skype og så tale gratis…
PPS: Kære læsere, I er for fede – I har stemt Varmen og Pigerne som det bedste ved sommeren. Og det er jo fakta.
- 4 kommentarer til Kø
Jamen, jamen jamen kim…………..det er sku da også bare alt for uheldigt. Men som man siger “allways look on the bright side of life” og som et plaster på såret, bringer jeg hermed det første kapittel i vores ufuldendte julekrimi. (just like Bach)
MØS Frankieboy
Martin dÿ Noir´s julefortælling
Skrevet af: Frank L Christophersen & Kim Linnet
Kaptel 1
VO: “Det var en støvet fredag aften, regnen piskede ned på mine nikotingule vinduer, imens jeg fik mig en lille dram. Der havde været stille i geschäften det sidste stykke tid, men hva’ fa’en, sagen med den blå Køter havde også skæppet godt i kassen. Jeg sidder og overvejer om jeg skal gå ned og smide housecoaten hos Lola i Husarstræde, da jeg opfanger sagte trin udenfor min dør. Hm. Det var nok bare min mis. Jeg kaster et blik mod kontorets matterede rude, og ser en velformet silhuet stå udenfor mit kontor. Kvinden tager i håndtaget, som en luder griber om pikken på en sømænd, og træder ind…”
Katarina: Godaften. Mit navn er Katarina, du kan bare kalde mig Kat.
Martin: Så jeg kan bare kalde dig Kat…Jeg er ikke interesseret i dit navn smukke. Men hvis du har noget jeg kan rive i, og mammon til at betale med, så lad os tale om det…
Katarina: Du behøver ikke at vide andet end det , der står i denne konvolut. Jeg har mistet noget meget dyrebart for mig selv og ….
Martin: Og hvem?
Katarina: Jeg kan desværre ikke sige mere, du må forstå.
VO: ”Hun skjulte noget, men hvad. Det jeg havde forstået indtil videre, var at hun ikke havde en vielsesring på fingeren, hvilket umiddelbart gjorde sagen mere interessant. Men hvad var nu dette? En brun konvolut fra en kvinde jeg ikke kendte. Den kunne indeholde alt. En brevbombe, et gældsbevis, kompromitterende billeder af mig og Lola….Hmmmm”
Martin: Jeg ser på det over et glas whisky. Jeg kontakter dig hvis det ser ud af noget…
Katarina: Tak, Mr dÿ noir . Jeg regner med at høre fra dig….
VO: ”Og med de ord gik hun ud af min dør og ud af min aften, alt imens jeg drak mig længere og længere ned i min flaske.
VO: Jeg ventede til næste morgen med at åbne Kat´s konvolut. Og det var først der det gik op for mig, at Katarina enten var ude på dybt vand eller også var hun bare en dårlig amatørfotograf. Konvolutten indeholdt nogle utydelige sort/hvid fotografier af Katarina med en ældre herre. Men det mærkelige var barnet i forgrunden. Hvem var disse mennesker? Havde Katarina en søn og var det hende far ved hendes side? Ligegyldigt hvad, synes jeg det så interessant ud. Og huslejen skulle betales om et par dage…
Katarina: Hallo?
Martin: Goddag, er det Katarina?
– røret smækkes på
VO: ”Hvad var nu dette? Havde jeg ringet forkert? Jeg måtte prøve igen…”
Sur mand: Hallo?
Martin: Goddag, de taler med Martin dÿ Noir. Er Katarina tilstede?
Sur mand: De må have fået forkert nummer. Farvel! – (kvindehulk i baggrunden)
VO: ”Her var noget galt. Jeg måtte finde ud af hvor hun boede. Jeg tog min slidte trenchcoat på, og gik ud i efterårsregnen, med fast kurs mod min gamle ven Gorm B. Måske kunne han finde et spor at gå efter. Om ikke andet havde han sikkert en kop varm kaffe….”
– foran Gorm B´s hoveddør
VO: ”hmmm, Gorm B, gamle svinger. Vi har kendt hinanden siden gymnasietiden, computerekspert, nørd, kaosteoretiker, Gorm er stadig overbevist om at alt i verden er en sammensværgelse. Han snakker stadig om at hans Farmor ikke var skabt ad naturlig vej, men at hun var en androide, der var placeret af NSA for at udspionere.
Gorm kan man altid regne med, han har ikke forandret sig igennem tiden, måske et par kilo eller to, og en anelse mere rodet. Han ligner sig selv, lille, fedtet, tunge tunge brillestel med en mono-lup påmonteret foran det højre øje. Jo Gorm er bare Gorm.
VO: ”Nu står jeg så her foran Gorm´s dør……..Og hvilken dør !!! Hvor fanden er ringeklokken??
– stemme i lille højtaler. Skrat….”Greetings Martin,”
Martin: Hallo, Gorm er det dig, luk mig lige ind.
Gorm i højt.: Halløj, tjek min nyeste installation ud, placer din håndflade på døren.
Martin: Ja, ok sådan.
– der lyder en scannings lyd, bib, og døren ruller op.
VO: Typisk Gorm mand, paranoid til fingerspidserne. Jeg tænder en smøg og bevæger mig ind i Gorm´s hybel. Hybel er vel så meget sagt, der er mere snak om et lager. Jernreoler papkasser, bøger, kemiske væsker, og igangværende forsøg pryder billedet. Forenden af lokalet kan jeg ane Gorm´s vilde hår bag 4 store 21” monitorer. Der er en konstant summen fra computere og politiscannere, kosmisk måleudstyr og et køleskab der har set bedre dage.
Martin: Gorm, jeg …….
Gorm: Shhhhhyyyyy, giv mig lige et øjeblik, Jeg er lige ved at hacke mig ind på NSA´s server.
– Engelsk stemme ”access denied”
Gorm: PIS, og lort. De har ændret krypterings nøgle de svin.
– Gorm hamre i bordet.
Martin: Gorm, jeg har brug for lidt hjælp, med de her billeder.
Gorm: Hvad !, ja…..OK , Hej Martin lækkert dør security system ik`
Martin: Jo, prøv lig…..
Gorm: Martin min ven, det siger jeg dig, state of the art. Du ved DNA og hud-genkendelses scanner. 6 tommer´s skære og bombe fri kryonitdør. Infrarød kamera, hyber sensitiv mikrofon, og……..
Martin: GORM!!!!! For helvede……
Gorm: Ja ja, cool it Dÿ Noir…….kaffe?
Martin: Ja tak, prøv lige at se hvad du kan få ud af de her billeder.
Gorm: Ahhh en ny sag ????
Martin: Ja, men ikke meget at gå efter. Kan du finde ud af hvem barnet og manden er på billedet her ?
Gorm: Lækker mainframe, altså kvinden. Typisk dig Martin, de smukke kvinder vader altid lige ind af din hoveddør. Hva´så betaler hun i naturalier…..ha ha ha ha
Martin: Hold så kæft Gorm, billederne!
Gorm: Ja ja, slap dog af mand! jeg scanner dem lige ind, og kører dem igennem systemet. (mumler et eller andet om opkørt og for lidt sex)
VO: Gorm havde ret, slap dog af for fanden. Men det var svært, når den eneste kvindelige intime kontakt, jeg havde haft i de sidste 4 måneder, var bagerdamen henne om hjørnet der berørte min hånd da hun skulle give mig penge tilbage. Og jeg gik derfra med jern på. Tag dig sammen Martin. Jeg blev flået ud af mine våde drømme da Gorm´s computer pludselig snakkede.
Computer: Søgning sluttet. 2 matchende filer fundet.
Gorm: BINGO, her er noget.
Computer: Fil nummer AJ-B-2345, Mand 68 år, Navn, Thomas Bodensky JR. Stilling, Sektions leder i NSA, Status, hemmelig, Bopæl, hemmelig, ……..
Gorm: Shit, Martin hvad har du fået rodet dig ind i har, Bodensky den lede stodder, det er fand´me den sidste du gider at lege med.
Martin: Bodensky ? hvem?
Gorm: Thomas Bodensky JR. Sektionsleder i fucking NSA, ikke en Hr hvem som helst, leder den berygtede NSA gruppe J.S.G.S.J, som man mener står bag bla. Kidnapningen af Julemanden, og den totale cover up af hans eksistens.
Martin: mmmmmm, hvad med barnet????
Gorm: Ingenting…….ikke andet end en blodtype,,,,,,,,,,,hva fanden!!!!!!
Martin: Hvad?
Gorm: Det kan ikke passe……øjeblik………Det var satans, ifølge hospitalets database, eksistere denne blodtype slet ikke.
Martin: Hvad! Det kan sku da ikke passe.
Gorm: Jo, den er god nok, kiddow på billedet der, har verdens mest unikke blodtype.
RESUS D.E.C. 24.
VO: Jeg forlod Gorm´s place, med nye værdifulde oplysninger i sagen. En mand ansat i NSA, et barn med verdens mest unikke blodtype. Jeg kunne ikke få tingende til at hænge sammen, og hvor passede Kat ind i billedet? Jeg måtte prøve at finde ud af alt hvad Kat vidste. Og hvor denne Thomas Bodensky holdt til.
Sweet. Det ser rigtig godt ud franke – jeg glæder mig til ast skrive videre – og producere det 🙂 (og takket være nettet er en interatlantisk co-produktion jo meget muligt…) Lad os skrive to afsnit om ugen – så har vi også tid til at få det lavet inden dec…kunne være vi skulle lave det over mail, og så bare poste lidt teasere her på siden?
Yessir – Dayo Helium, here we go!
søde skat
du glemte jo at nævne din glæde ved at følges med mig gennem surt og sødt, tykt og tyndt – så det hele bliver besværet værd…. eller noget.
kys fra konen
Ingibjörg Sigtryggsdóttir 30.03.1976
Niclas Jessen 16.04.1975
Gift 06.08.2005