Kræmmer

Der sad de så. Ø-boerne. De var helt kulrede. De var vanvittige. Bilerne blev pudset. Stereo anlægget blev balanceret. Bacardi Breezers fik kappet kapslen. Byen vågnede. endelig. Stanken af sødladen candyfloss blander sig med den hårdtpumpende disco fra radiobilerne. Diskotequet hvor der med garanti ikke bliver afregnet KODA for soundtracket. Og kræmmerne er på plads. Sælger alt fra helt ægte tæpper til 550.- og helt over til ganske falske enhåndsplastøkser til 10.- Nu er det nu. Det nu vi skal frem i skoene. Vise at Stege kan godt. Fraflytterne, de forbandede svæklinge, vender tilbage til moderøen – Møn broen svajer under vægten af campingvogne og hjemvendte forrædere der ved at det er kræmmermarkedet der er startskuddet. Starten til de 250.000 turister der vælter ind i løbet af sommeren. Startskuddet til manifestationen af at fodboldklubben ikke kun er for fars skyld, men for hele øen, da den arrangerer noget som i den grad er for alle. Startskuddet til endnu en sæson med døde tyskere på klinten, fuldt bookede campingpladser, lindholm race sejlads med havnefest og det evindelige tirsdagsmarked hvor brodne godtfolk pusher karruselture og ræderlige akvareller af storslåede naturoplevelser der ville have haft bedst af bare at være blevet på nethinden. Det er Danmark i en nøddeskal. Skift endelig bare bynavnet ud – det er overalt. Sommeren er over os – intet varsel i form af forår. Bare 360 graders fuld skrue mod den sommerblå himmel, med forbrændte sommerbørn, lunkne bajere og afskallede havemøbler. Baglæns flikflak med sommerplaner om lalandia og vandrehjem. Støvede sneakers fulde af selvtilfredshed med at de nok skal blive vist frem foran den batteridrevne grammofon på Islands brygge, mens fyrene i wifebeaters crosser over til kiosken efter kebab og kildevand. Fri film. Jazzfestival. Jagt efter ispapir i klitterne ved vesterhavet. Kokosolie i kavalergangen på havnen i Skagen. Lækker lytter flydende rundt på selvbestaltet kongedømme i københavner kanaler. Og fynboer der lever videre i ukendt land, i gråzonen mellem vanlige jyske og sjællandske vrangforestillinger om stereotyper og hin hverdagspotpourri. So be it. Kom og fest med. For det er den sidste sommer i min egen kommune…

- Ingen kommentarer til Kræmmer