Erla har fået kvikkofobi. Det er desværre en ret alvorlig lidelse, som er vanskelig at kurere. Dens tydeligste kendetegn er at ofret, her Erla, begynder at få susen for ørene og får kvælningfornemmelse idet øjebilk en ejendomsmægler afslutter sætninger med “…og så skal I jo også tænke på at huset har et dejligt hvidt KVIK-Køkken”. Som jo er noget af det mest nosseløse, pæredanske, discount orienterede køkken-arrangement man kan forestille sig. Helvede for Erla bliver at stå og pudse de fine laminat-wannabe-marmorbordplader af hver aften, hvorefter hun sirligt opstiller de tidsløse høje glas med pasta, sukker og mel på en pæn lige række, præcis sådan at genskinnet fra en af de 5 halogen-indbygningsspots rammer det midterste låg på de tre glas og giver genskin i den store stål-emhætte fra Bauhaus. Og jo, jeg forstår hende da godt, men det er svært at nå at stoppe ejendomsmæglere i at sige det. Og det er svært at forhindre KVIK-køkkener. Løsningerne kan være alt fra livslangt byggerod til resignering forbundet med indmeldelse i Venstre og søndagsture til grillfest ved roklubben. Det er måske trivielt at høre det tavse skrig fra parret der frygter at de drukner i den store leverpostejsgrå mainstreamsnormalitet, men netop skriget i sig selv er jo der hvor leverpostejen skifter farve. Som Gramse sagde det: “Det eneste en frø kan sige for at gøre opmærksom på at den er noget særligt – det er nogen ganske særligt høje kvæk.” Men sålænge vi fedter bordpladen til i vores KVIK-køkken, sålænge vi stemmer til venstre for Venstre, sålænge vi kløver vort brænde selv, sålænge ungerne for beskidte fingre af at gå på brombær-rov, sålænge BeckPrinceStevieTom&Leonard synger med i baggrunden og julen også dufter en anelse af den sort islandske død – ja, så kan det vist kun blive hyggeligt, kærligt og ganske meget mere end kun lige til at holde ud…
Kort sagt, alt det her med at sælge og så skulle købe igen, er ved at få os til at lave bummelum i bukserne, men vi klarer det jo som altid – og som altid så skal det nok blive godt 😉 Så bare kryds fingre for os derude – og kom ned og hils på, inden stedet er helt solgt…
KVí€ K! – Kim…
