Godt nok glædet sig til det, har han. At komme nordpå endnu en gang, væk fra toserne på anstalten / møn, væk fra nye interessante problemstillinger vedrørende transport logistik og væk fra det halvklamme vejr der omslutter danmark…
Og som altid, så var Island gansk simpelt Island endnu en gang – med tusindvis af folk, oceaner af mad, højlydt og uforståeligt sprog om alt og intet…
Torsdag…
Vi laver en snyde-start på ferien, og crasher hos Jeppe og Anne i kbh. Altid gode værter, lækker mad og småsludren om nye keyboards, den seneste opgave på akedemiker-jobbet og samleg mellem de to små nye, Liva og Óliver.
Fredag…
Máni har i flere dage talt om den flyver og det island som hans far og mor bliver ved med at prøve at dupere ham med… Og nu sidder han der endelig – i en classy-forsinket IcelandAir flyver mod island. I fuld gang med at trykke på hovedtelefon knapperne, pakke fars og mors hovedtelefoner ud, åbne og lukke vinduerne og ellers vente den 1½ time flyet er forsinket. Og så afsted mod øen. Rejsen går fint – på nær at han ikke har sovet til middag, hvilket vil sige at han eksploderer kl 16:30 i en hystade flip som vist imponerer både passagerer og stewardesser.
Vi ankommer, løber ned. Der skal købes billige øl. De har bøjet hjulet på barnevognen. Narkohunden springer rundt på løbebåndet. Óliver skal skiftes. Der er vores tasker – og så sidder vi pludselig i jeepen mod Reykjavik. Máni sover inden vi har forladt parkeringspladsen.
Hjemme venter Solveig, Georg, Inga Lara, Ingibjørg og Ingvar Freyer. Med varme, smil, lækker mad og husly. Senere lejer vi film, og jeg bliver straks anklaget af Solveig for at være ham der afviste alle andre film en Stepford Wives henne i videobutikken – og jeg forsvarer mig med gebrokkent dansk, halve fagter og uforståelige ytringer på islandsk, såsom “hvor er køkkenet” og “godt at se dig” – nogle af de bedste gloser jeg kan.
Lørdag…
Så kan svigerfar ikke vente længere. Han kidnapper Máni og drøner over i svømmehallen med ham – forståeligt nok, svømmehallerne heroppe burde få nobelprisen. Familien hjemme gør klar – Solveig skal holde fødselsdag, hvilket betyder 20 gæster, kaffe og en overdådig buffet. Nu starter det. Den islandske mad-kur. Kuren der garanterer godt humør, stramme bukser og kronisk ingonrering af badevægten. Efter vi har spist og drukket, så tager vi videre til Akranes, sammen med Borghildur – sviger mor. Til børnefødselsdag hos Solveig og Kristinn. Med 7 forskellige kager. Og is. Og kaffe. Og cola. Og børn. Og videofilm. Og hyggesnak. Jeg griner indeni – og er gldf for endnu engang at være kommet op til det Island som efterhånden er begyndt at være typisk. Typisk som når Jakob kærligt siger til Plys, “Din dumme, gamle bjørn.” Vi spiser, drikker, moror os ihjel – og går så ud og får lidt islandsk luft, inden vi skal helt hjem. Og ha pizza – og se film. Da vi kommer hjem ser vi den nyeste kreation i Sveinns gør-det-selv land. Nyt køkken, ny stue. Vægge er blevet bygget, andre revet ned. Og alt skal være klar til imorgen. Til konfirmationen. Det ender med at alt som kan flyttes uden værktøj, bliver pakket ned og smidt ud i garagen. Feng Shui Express.
Søndag…
Så er der konfirmation. Idag skal vi 20 gæster. Og der skal spises og drikkes. Lækkert som altid. Godt med solid morgenmad. Og hvad får hun så, hende konfirmanden? Digi-Cam, masser og pengne og lidt lækkert tøj. Det er slut med det seneste ‘panasonic-rack’ anlæg her i 2005. Jeg belsutter mig for at åbne mig en Eigills Gull, og gå med unger ned på stranden. Og kaste sten. Vi står 5 styk og kaster med sten ud i vandet. I 45 minutter. Det er fanme fedt – så kan evolutions teorien sige hvad den vil, det er fedt at kaste sten i vand. Horisonten, bølgesvulp, islandsk øl og spørgsmål fra børnene på Islandsk. En fin lille eftermiddags symfoni at lande på, efter de to første dages hektiske ankomst. Vi går ind, spiser lidt rester til aftensmad, lejer film og chrasher.
Mandag…
Stille og roligt. Ingen stress. Op. Kikke rundt. Kaffe. Stene. Og så i svømmehallen med Máni og ungerne. Máni er blevet hel´t blandt børneflokken. Han er den interessante nye – ham som man ikke kan blive uvenner med, fordi han er umulig at skændes med. Sprogforskel kan indeholde gode ting. Vi bliver i svømmehallen i 1½ time. Med hovederne oppe i den kolde, udendørs, islandske luft og kroppen nede i det varme vand. Til vi ligner rosiner. Resten af dagen tuller afsted. Jeg går tur med Óliver og min smukke kone, leder efter gave. Kikker, Smiler, Kysser.
Tirdsag.
Er lige stået op. Beslutter mig for at prøver at skrive dagbog over turen. Har fået klejner og rice krispies til morgenmad. Vil prøve at overtale familien til at gåde ud og bowle iaften… Vi ser hvad der sker.