Det er egentlig utroligt så meget den kat alligevel betyder for mig. Da Lars begyndte at tale om aflivning pga. Mánis ankomst, stejlede jeg fuldstændig – Kasmir skal ingen stder før han selv vil. Men han har jo også altid været det, i 13 år snart – gennem alle venner, kærester, forældre og det hele – han har lyttet til det meste. Så når han nu kommer ind og vist er blevet påkørt, og jeg må til dyrlægen med ham – så stikker det i hjertet. Jeg ved godt han er i efteråret af sit liv, men det kommer stadig til at slå hårdt når han engang går bort, det store dejlige dyr. Men nu ligger han og sunder sig med lidt penicillin og antibiotika i blodt og har fået besked på at slappe af i 14 dage – så nu må vi være lidt søde ved ham :-)… Elsker ham? Tjo, det gør jeg vist

- Ingen kommentarer til

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *